I de kolde måneder har vi på Skippers Dreng valgt at tilbyde 10 nøje udvalgte tapas serveret i 3 serveringer.
Vi gør det for at kunne sammensætte det, vi ved, mange af vores gæster holder allermest af – uden at I selv skal bruge tid på at vælge og kombinere. Køkkenet tager ansvar for helheden og udvælger retter, der spiller sammen i smag, sæson og oplevelse.
Serveringen i tre omgange skaber et roligt og gennemført flow gennem måltidet, hvor I kan læne jer tilbage og nyde aftenen, mens vi står for detaljerne.
Det er vores måde at tilbyde en mere ubesværet, helstøbt og nærværende restaurantoplevelse – med fokus på kvalitet, smag og godt værtskab.